Min 2. dag i Venezuela :-)

Arepas

Min anden dag i Caracas var meget speciel. Dagen startede ud med traditionel Venezuelansk morgenmad, eller i det hele taget traditionel mad, for de spiser det både til morgenmad, middagsmad og aftensmad. Det kaldes Arepas, og er lavet af majsmel, salt og vand. Man steger Arepas på panden, skærer dem op, og fylder dem med hvad man har lyst til. Den første dag smagte jeg Arepas med skinke og ost, og det smagte meget... mærkeligt. Det er noget man lige skal vænne sig til! Noget jeg blev meget skuffet over var, at de ikke drikker frisk mælk her! Her drikker de langtidsholdbart mælk eller pulvermælk, og det er lidt surt for én som mig som plejer at drikke frisk mælk konstant! Men igen, så er det nok bare noget man må vænne sig til. Sofia, min værtssøster, fortalte mig at på en normal skoledag, spiser hun ikke morgenmad. Hun tager bare en kop kaffe, bliver kørt til skole, spiser en "sandwich" i skolen(som jeg senere fandt ud af, bare er en lille toast), og når skolen slutter mellem 13.00 og 14.00 tager hun hjem og får dagens hovedmåltid med sin familie. Om aftenen spiser de kun en smule suppe, en kage eller hvad de nu har lyst til, og de spiser det hver for sig. Det bliver en kæmpe omvæltning for mig, da det er fuldstændigt omvendt i Danmark... Noget andet Sofia fortalte var, at fordi jeg skal gå i det sidste år i skolen inden graduering, har jeg fri om fredagen. Dvs. jeg kun skal gå i skole 4 dage om ugen, hvilket er ret fedt! Der vil komme en masse aktiviteter og fester jeg skal med til, inden klassens graduering, og Sofia siger at det helt klart er det sjoveste år i skolen! Det svarer til at gå i 3.G i Gymnasiet i Danmark!
I Venezuela fungerer skolen således, at man går i "folkeskole" i 6 år, og derefter direkte i "highschool" i 5 år. Man er derfor kun ca. 16-17 år når man skal starte på Universitetet eller hvad man nu skal! Det er ret vildt, da man i Danmark først slutter "highschool" når man er omkring 20-21 år.

Efter jeg havde fået pakket mine ting ud og taget et bad, kørte jeg med Soledad til et indkøbscenter for at finde et simkort til min Iphone. Jeg er nødt til at få et simkort her, ellers bliver det alt for dyrt at skrive med folk som bor i Venezuela. Butikken var lukket så vi gik hen for at kigge på et fitness center i stedet for. Jeg har hørt at mange udvekslingsstudenter tager omkring 5-10 kilo på, og jeg vil prøve at se om jeg kan forhindre det! Jeg er derfor meget heldig, at jeg er endt hos en familie som generelt spiser meget sundt mad! Mange som bor her spiser nemlig meget friturestegt mad.


Den anden værtsfamilie jeg skal bo hos virker også rigtig sød. Da vi kom hjem fra byen, kom mine to andre værtsøstre for at besøge mig. Den ældste er 18 år, hedder Paola og har selv været en Rotary udvekslingsstudent i Tyskland, og den anden hedder Andrea og er 15 år gammel. Da min nuværende værtsfamilie har en stuepige mandag, onsdag og torsdag som gør rent og laver mad, fik vi noget meget lækkert mad til frokost sammen med dem. Lækkert kød, ris og frisk avokado som de spiser meget her!



Efter vi havde spist og snakket, kørte vi Paola og Andrea hjem og jeg så hvor jeg skal bo om ca. 3-4 måneder. De bor kun ca. 10 minutter fra mit hus og det ser også meget hyggeligt ud. Fik kun taget et billede af deres mormors stue som også har en dejlig hængekøje og en masse sofaer. Der bor vidst en helt masse familiemedlemmer i huset, og deres mors bror bor i huset lige ved siden af. Mine kommende værtsforældre virkede også søde selvom jeg ikke fik snakket vildt meget med dem.. Moren kan ikke rigtigt snakke engelsk, så jeg håber jeg får lært en masse spansk inden jeg skal bo der.

Mig og Julia

Om aftenen skulle jeg med til Sofias veninde Julias fødselsdag. Selvom hun ikke
gad/kunne snakke engelsk, virkede hun rigtig sød. Til fødselsdagen var der også en glad handicappet dreng, og det var en positiv overraskelse for mig at se, at de også tager sig af handicappede mennesker hernede. Jeg har nemlig selv en handicappet storebror, og ved at nogle lande ikke behandler dem med respekt. Alle var venlige og flere af dem prøvede at lære mig nogle spanske ord, som jeg selvfølgelig har glemt nu... hører så mange ord hver dag, at det er umuligt at huske dem alle!  Det var meget specielt da de skulle synge fødselsdagssang! Det var ikke som i Danmark hvor nogle få bare står og mumler... Her skråler alle med, pifter og klapper højlydt!



Der blev derefter serveret mexicansk mad og en stor chokoladekage fyldt med m&m's. Normalt elsker jeg chokolade og søde sager, men her synes jeg alle deserter er alt for søde! Gad godt at vide hvor meget sukker de lige fylder alting med... Kan godt forstå man tager på hvis man som udvekslingsstudent spiser sådan noget hele tiden!